

Specifikationer
Mobil anmeldelse




Denne telefon ligner de andre doro telefoner i 500-serien på en prik, og kan købes i både en sort og en hvid udgave. Det enkle design og det klassiske T9-tastatur med ekstra store knapper, vil helt sikkert gøre Doro 515 PhoneEasy til en salgssucces på højde med Doro 326i.
Doro telefonens taster buer lidt op, så der ikke kan komme skidt under dem. Skærmen er relativt lille, knap 2 tommer, men samtidig læsevenlig og skriftstørrelsen kan desuden justeres op i størrelse, hvis man har problemer med at læse teksten.
Doro 515 Phone Easy har et indbygget kamera, og det er faktisk ganske udmærket. Det har en opløsning på 2 megapixels, hvilket er meget normalt for mobiltelefoner i denne prisklasse. Telefonen er god, og ideel til de personer, som ikke behøver andet end at ringe, sende sms beskeder, og tage et par billeder i ny og næ. Doro 515 Phone Easy understøtter brug af micro-SD hukommelseskort, hvilket kan give op til 16 GB ekstra plads til f.eks. billeder.
Ældremobilen vejer kun 82 gram og er bl.a. udstyret med Bluetooth, ligesom Doro 515 Phone Easy selvfølgelig er kompatibel med diverse høreapparater. Prisen uden abonnement i Danmark, ligger et godt stykke under 1.000 kr., og Doro 515 Phone Easy er altså en del billigere en klaptelefonerne i 600-serien, der rummer de samme funktioner.
Doro 515 Phone Easy har vibrator-funktion, der indikerer indgående opkald, ligesom mobiltelefonen byder på en indbygget FM-radio, gode højttalere, samt en tilhørende bordoplader, der er ligeså nem at betjene, som selve telefonen. Alt i alt, er Doro 515 Phone Easy et rigtig godt køb til prisen.













