

Specifikationer
Mobil anmeldelse




Ældremobilen Easy5+ er designet til ældre mennesker, som ønsker at kunne telefonere på en nem og hurtig måde. Telefonen er meget simpelt opbygget, hvilket gør at det kun er muligt at bruge den til at lave opkald, det er derfor ikke muligt at bruge Easy5+ til at sende SMS´er eller lignende.
Med Easy5+ kan du indkode 5 numre i telefonen på knapperne A – D, hvilket gør det muligt at ringe et bestemt nummer op, blot ved at trykke på en enkelt tast. Easy5+ mobilen har også en SOS funktion indbygget, som fungerer på den måde, at hvis der bliver trykket på SOS knappen, ringer telefonen automatisk op til de 5 numre som er gemt i telefonen. Hvis der ikke bliver svaret på de indkodede numre, sender Easy5+ automatisk en sms med beskeden ”Help” i stedet.
Easy5+ er en meget simpel telefon som er velegnet til ældre mennesker, og med den indbyggede SOS funktion kan den give tryghed i hverdagen, både for den ældre og dennes nærmeste familie. I telefonens salgspakke medfølger bordoplader og dansk brugsanvisning.











