

Specifikationer
Mobil anmeldelse




Kanso M100 er en ældrevenlig klaptelefon, i et flot dansk design. Mobiltelefonen er udviklet af det danske firma Sokan Telecom i Skanderborg, der også står bag de populære Delta fastnet-telefoner. Kanso M100 er udviklet med fokus på brugervenlighed og nem betjening, hvilket eksempelvis kommer til udtryk, med hele 8 taster til hurtigopkald, ud over en alarmknap til nødopkald.
Ældremobilen Kanso M100 er desuden udstyret med FM-radio, indbygget vibrator, farveskærm med høje tal og ekstra store taster, ligesom telefonen er kompatibel med høreapparater (M3/T4). Det er endvidere muligt at sende og modtage SMS-beskeder med Kanso M100 og der medfølger desuden en opladestander i salgspakken.
Kanso M100 er fuldt ud på højde med de mere kendte ældremobiler fra Doro og Emporia og mobiltelefonen byder endda på ekstra funktioner, som ikke er standard i lignende ældrevenlige mobiltelefoner. Telefonens sprog er på dansk og menuen indeholder både telefonbog, kalender, ur og lommeregner. En smart detalje ved Kanso M100, er at man automatisk løfter røret, når mobilen foldes ud.











