

Specifikationer
Mobil anmeldelse




Nokia X2-05 er en typisk Nokia mobil. Designet er det vi kender fra før smartphones tog over, og det er en klassisk og simpel mobiltelefon. Denne mobil appelerer til de brugere, der ikke har den store trang til at betale i dyre domme for en telefon. Den skal bare være funktionel og kunne holde. Det kan denne mobil med dens lille størrelse på 113 x 50 x 15 og tilsvarende lille skærm på 2,2”. På trods af størrelsen, er mobilen udstyret med en masse lækker indmad.
Nokia X2-05 er som sagt en lille mobil, men indeholder både bluetooth, FM-radio og MP3 afspiller, samt mange andre ting. Mobilen er også udstyret med et VGA kamera, dog kun med billed-funktion og ikke video-funktion. Den kan købes i farverne sort, rød, hvid og sølv og udelukkende uden abonnement i Danmark.
Nokia X2-05 kan sagtens gå på nettet og kan også bruges til at surfe, hente apps eller tjekke facebook. Men med dens 2,2” skærm og det at den ikke har touch-skærm, gør at den er mindre oplagt til dette, end en rigtig smartphone. Desuden skal man også være opmærksom på, at mobilen har en minimal hukommelseskapacitet, så det er begrænset hvor meget du kan have liggende af apps, musik osv., medmindre du udvider med et hukommelseskort.
Mobilen ligger i den billige ende af markedet, med et dejligt fint og klassisk design, med en vægt på 88 gram. Det er en behagelig mobil, med gode knapper og en god TFT-skærm med 256.000 farver, hvilket gør at den optræder godt både i lys og mørke.












