

Specifikationer
Mobil anmeldelse




På trods af Polaroids store succes i kamerabranchen, har de valgt at træde ind på markedet for smartphones og tablets. Polaroid PRO M200 er en robust smartphone, der produceres i sort, hvid og pink plastik. Mobiltelefonen er en såkaldt slidemobil, der kan skubbes op og ned, hvilket medføre, at den er nemmere at opbevare i bukselommen. At dimensioner ikke er større end 92.5 mm x 45 mm x 17 mm, gør det blot endnu lettere at opbevare PRO M200 i lommen. Vægten er bestemt heller ikke et punkt at beklage sig over, da smartphonens vægt er minimal, den vejer kun små 90 gram.
Det er muligt at administrerer sine kontakter på to SIM-kort, da Polaroid PRO M200 er en dual-SIM-telefon. På denne måde behøver du f.eks. ikke længere jonglere mellem din arbejds telefon og din personlige telefon. Hvis du ønsker en telefon, der er funktionalitetsmæssigt er med fremme i feltet, men samtidig ikke koster alverden, så er Polaroid PRO M200 er en oplagt mulighed.
Polaroid PRO M200 er udstyret med en 2 tommer TFT-farveskærm, der viser op til 65.000 farver, med en opløsning på 175 x 220 pixels. Mobiltelefonen har desuden også et 1.3 megapixel kamera på bagsiden, der knipser nogle forholdsvis fornuftige billeder. Polaroid PRO M200 afspiller desværre ikke særlig mange videoformatter, men understøtter dog de mest populære; MP4, 3GP, AVI. Der er desværre samme problemstilling i forhold til lyd, da mobiltelefonen kun acceptere MP3- og MIDI-filer.
Mobiltelefonen er udstyret med 64 MB intern hukommelse, der kan understøttes af et microSDHC-hukommelseskort på op til 16GB. Det indbyggede 700 mAh lithiumbatteri yder op til 200 standbytimer samt op til 4 timers telefonitid, hvilket må siges at være ganske imponerende for en smartphone, der typisk er batterislugere.
PRO M200 er naturligvis udstyret med en USB-tilslutningsmulighed, hvortil der medfølger et USB-tilslutningskabel. Desuden har telefonen en mulighed for filoverførsel med andre kompatible enheder via. Bluetooth v2.0 samt infrarød. I toppen af Polaroid PRO M200 er et 3.5 mm jackstick at finde, hvori det tilhørerende stereo headset kan isættes.
Der er således også rig mulighed for opkobling til den præinstallerede WAP/xHTML-browser via. EDGE Class 12-netværket. Slutteligt som ekstrafunktioner, er det også muligt at benytte Polaroid PRO M200 som ebogslæser samt FM tuner, hvilket ikke er set i mange smartphones af denne kaliber og i denne prisklasse.












