

Specifikationer
Mobil anmeldelse




Verdens første smartphone med det nye Android 4.0 Ice Cream Sandwich styresystem, er resultatet af et succesfuldt samarbejde mellem Google og Samsung. Måske lidt overraskende, set i lyset af, at Google tidligere i år købte en anden mobilgigant, Motorola.
Samsung I9250 Galaxy Nexus kommer med en HD Super-AMOLED touchscreen, med en størrelse på hele 4,65 tommer (720 x 1280 pixels). Det store display har ikke haft meget indflydelse på mobilens størrelse, da den nye brugerflade med Android 4.0, har betydet, at der ikke længere er behov for taster på fronten af mobiltelefonen.
Galaxy Nexus forventes at lande i de danske butikker allerede i løbet af november måned, og der er faktisk en hel del at glæde sig til. F.eks. kan man via den nye NFC teknologi (Near Field Communication), overføre data, blot ved at holde bagsiden af to mobiler op mod hinanden. Det gælder alt fra billeder, til spil, film og programmer, men kræver selvfølgelig, at begge smartphones supporterer den nye teknologi.
Ansigtsgenkendelsen i Samsung Galaxy Nexus, er ligeledes banebrydende. I stedet for at beskytte mobilen med en adgangskode, kan smartphonen låses op via ansigtsgenkendelse, og man slipper altså for at huske på endnu en besværlig kode.
Samsung I9250 Galaxy Nexus leveres med enten 16 eller 32 GB intern harddisk plads, samt 1 GB RAM og masser af power, men en 1,2 GHz dual-core processor (Cortex-A9 CPU og TI OMAP 4460 chipset). Telefonen har 2 forskellige kameraer - på bagsiden finder du et 5.0 megapixel digitalkamera med autofokus og LED-blitz, mens Galaxy Nexus på fronten er udstyret med et 1,3 megapixel kamera, der ligeledes giver mulighed for at optage HD-video (1080p@30fps).
Den nye Google smartphone vejer 135 gram og måler 135,5 x 67,9 x 8,9 mm, hvilket er en ret lav vægt og en minimal tykkelse, for en smartphone af denne kaliber. Samsung Galaxy Nexus, der i første omgang kun kan købes i sort, kommer i handlen både med og uden abonnement, da en række af de store teleselskaber allerede har meldt ud, at de kommer til at forhandle den nye mobiltelefon.
Hvis man skulle finde noget at sætte en finger på, så skulle det lige være prisen. Som tilfældet også har været med de tidligere Nexus-mobiler, så ligger prisen en anelse højere, end lignende modeller fra f.eks. Samsung og HTC - ihvertfald i starten, for de seneste 2 Google telefoner er hurtigt blevet nedsat hos både forhandlere og teleselskaber, i takt med at styresystemet er blevet frigivet til andre modeller.
Med Samsung I9250 Galaxy Nexus får man alt hvad man kan forvente af en moderne smartphone, Bluetooth 3.0. Wi-Fi med mulighed for hotspot til andre enheder, turbo 3G adgang og LTE i enkelte regioner, samt indbygget GPS med A-GPS support og nem adgang til Google Maps. De vigtigste funktioner i Galaxy Nexus, er dog de muligheder, som det nye Android 4.0 operativsystem bidrager med, og som hurtigt vil blive standard i de kommende Android smartphones.












