

Specifikationer
Mobil anmeldelse




Ny Samsung smartphone i mellemklassen
Samsung oplevede med deres Galaxy Ace S5830 at man kunne sælge smartphones i mellemklassen med fornuftig succes, og derfor har man nu valgt at lancere en efterfølger, nemlig Samsung S7500 Galaxy Ace Plus. Designet er tidsløst, og kan lede tankerne hen på iPhone 3 modellen, hvor der er nogenlunde samme form på mobilen.
Galaxy Ace Plus har med sin 3,65 tommer LCD skærm en fornuftig brugervenlighed, hvor der er mulighed for at skrive sms’er eller e-mails fra sin smartphone, selv hvis ens fingre er større end gennemsnittet. Skærmen har en 320x480 pixel opløsning, dette lagt sammen med 5 megapixel kameraet i modellen, gør at man har mulighed for at tage gode billeder og samtidig kunne se dem i en fornuftig kvalitet på skærmen efterfølgende – kameraet har endvidere LED blitz.
Samsung Galaxy Ace Plus – hvad gemmer sig indeni?
Hvis man skal bruge sin smartphone til andet og mere, end bare den traditionelle sms og opkaldsfunktion, så vil man være tilfreds med de mange ekstra muligheder som Ace Plus tilbyder brugeren. Overordnet set, så får man faktisk mange funktioner for pengene, alle er naturligvis ikke i topkvalitet, men hvis man omvendt tager målgruppen for telefonen med i betragtningen, så er det dog heller ikke en nødvendighed.
Opgraderet processor i forhold til forgængeren
Processoren har fået en opgradering i forhold til den tidligere model, og man finder nu en 1 GHz Cortex A5 processor i modellen. Sammenholder man den fornyede processor med de 512 MB ram, så får man en smartphone der problemfrit kan trække indbyggede funktioner – såvel som Apps hentet fra Android Market. Netop Android er styresystemet i denne model, hvor man benytter sig af version 2.3 Gingerbread.
Mulighed for at udvide hukommelsen med ekstra plads
Den indbyggede hukommelse i Samsung Galaxy Ace Plus er på 3 GB, men man har som ved de fleste andre Samsung modeller, mulighed for at udvide med et SD kort, hvorved man altså har ubegrænsede muligheder for at have en langt større hukommelse i sin Smartphone. Til almindeligt brug, hvor man ikke tager for mange billeder, samt man ikke bruger sin smartphone som mp3 afspiller, så vil de indbyggede 3 GB dog række langt.
Med Wifi, Bluetooth, DLNA og GPS så har Ace Plus en bred portefølje af muligheder for at bruge medier, og hvis man heroveni også ligger det at man har FM Radio og 3,5 mm. Jackstik, så vil det dog være relevant for mange at udvide hukommelsen og bruge telefonen som musikafspiller. Jackstik er den almindelige indgang for høretelefoner, så du kan bruge langt de fleste høretelefoner og højtalere helt problemfrit.
Fin pris for de mest brugte funktioner
Har du brug for en smartphone til internetbrug, for eksempel for løbende at tjekke e-mails og benytte funktioner som GPS samt have et fornuftigt kamera tilgængeligt, så kan Samsung Galaxy Ace Plus være en oplagt løsning. Du får alle de mest brugte funktioner for en fin pris, med hardware der kan klare opgaven uden problemer.














