

Specifikationer
Mobil anmeldelse




Der er ikke noget værre end en telefon, der går i stykker, når du kigger på den. Det kan man ikke ligefrem sige er tilfældet med Xperia Go, som er en helt ny smartphone fra Sony. Mobilen er produktet af Sonys anstrengelser for at positionere sig i mobilmarkedet uden tilnavnet Ericsson, der er blevet droppet.
Helt kort, så er der tale om en robust telefon, der holder til lidt af hvert. Men som selvfølgelig også kan løse de opgaver, som en moderne smartphone skal være i stand til at løse. Herunder opkald, sms’er, e-mails og browsing på nettet. Det er nu ikke det, Sony Xperia Go gør bedst.
Xperia Go er en såkaldt ’toughphone’, der er bygget til at kunne holde til lidt mere, end de fleste andre smartphones. Mobilen er for eksempel vandtæt, hvilket er en kæmpe fordel, hvis du er udendørsmenneske. Nu skal du ikke længere bekymre dig om, at mobilen bliver en lille smule fugtig, når du er ude at løbe.
Skærmen er desuden udstyret med en helt særlig teknologi, som gør, at du kan navigere på den under vand – hvis du for eksempel får lyst til at læse nyheder eller spille spil, mens du er under vand. Mere nærliggende er det dog, at du for eksempel kan tage billeder af alt det, du oplever under havets overflade.
Sonys nye smartphone er udstyret med en dual core-processor på 1 GHz, samt en 3,5 tommer touch-skærm, som understøtter opløsninger op til 480 x 320 pixels. Det indbyggede kamera tager flotte billeder med sine 5 megapixels, ligesom du også kan optage video, hvis din situation kræver det.
Lige nu leveres Xperia Go med Google Android-styresystemet Gingerbread. Sony bebuder dog, at man hurtigst muligt vil tilbyde en opgradering til Android 4 Ice Cream Sandwich, som er det nyeste styresystem af sin slags.
Alt i alt har Sony med Xperia Go formået at skabe en unik smartphone, der er helt ekstremt hårdfør, men som også forkæler øjet. En helt mageløs kombination af kvaliteter, som ikke er set før.



























